Offpist & Lavine aften i Nautic Surf & Ski
Ole Klemmesen fra K2 var i hopla og delte ud af sin mangeårige erfaring med offpist kørsel og lavinesøgning, da ShredSisters var samlet til en aften i powderens tegn i Nautic Surf & Ski. Ole brænder for off-piste og puddersne og viste hvordan man får eventyr langt væk fra resorts med randonneudstyr og en flok gode venner. Han fortalte om sine egne ture hvor skiløb bliver kombineret med naturens storslåethed og afsides ruter. Sådan en tur kan vare flere dage og få karakter af overlevelsestur, hvor man til gengæld får sin helt egen sne, man kan lege rundt i.
Der var masser af gode tips og tricks at hente for både nye og erfarende pudderrotter. Louise Lund fik æren af at afprøve patronerne på en ABS-rygsæk, mens vi andre fik rig lejlighed til at stille spørgsmål og afprøve de forskellige bippere.
En mega inspirerende aften, som også understregende alvoren af offpistkørsel og hvor vigtigt det er, at vide hvordan man begår sig uden for pisterne!